lørdag den 15. juni 2013

Oreo muffins

I onsdags var vi to sammen efter skole. Vi er begge vild med oreo så vi fik lyst til at bage oreo muffins. Enlig skulle de blive til cupcakes, men vores frosting kiksede fuldstændig, så vi valgte ikke at pynte dem med det. Heldigvis smagte selve kagerne rigtig godt. Vi var begge vilde med dem. Hvis nogen af jer søde læsere får lyst til at prøve at bage dem, med frosting, så må i meget gerne bedømme hvad i synes om dem. 
Hvis i har forslag til indlæg må i gerne skrive det til os, vi er løbet tør for ide'er 
//Marie & Defne 


    Opskrift på 24 oreo cupcakes:
    150 g smør
    200 g brun farin
    200 g sukker
    3 æg
    2 tsk. vaniljesukker
    300 g mel
    2 tsk. bagepulver
    3 dl. Mælk
    10 oreos hakket i stykker
    1 muffinspande i metal
    24 papirforme
    Frosting
    2,5 pasteuriserede æggehvider
    100 g sukker
    220 g meget blødt usaltet smør (ikke margarine)
    6 pulveriserede oreos
    Forvarm ovnen til 180 grader


    Pisk smør, brun farin og sukker sammen med en elpisker
    Pisk æggene i – et af gangen
    Bland bagepulver, vaniljesukker og mel sammen
    Bland lidt af mælken i smørblandingen og tilføj derefter lidt af melblandingen – forsæt sådan til alle ingredienserne er sammenblandet
    Vend de hakkede Oreos i dejen
    Hæld dejen i papirformene – de skal være 2/3 fulde
    Bag cupcakes i 20 minutter, hvis kagerne bliver for brune for tidligt, læg da sølvpapir over dem og fortsæt bagningen
    Når kagerne er bagt, skal de afkøles fuldstændig inden frostingen smøres på
    Til frostingen piskes æggehvider og sukker med et piskeris over et vandbad til alt sukker er opløst – det tager et par minutter
    Tag skålen af varmen og pisk blandingen med en elpisker ca. 10 minutter til blandingen er fuldstændig kold og stiv
    Pisk det meget bløde smør i – lidt af gangen
    Hvis blandingen begynder at skille eller klumpe – pisk blot videre, indtil den er glat igen
    Vend de pulveriserede oreos i frostingen og dekorer kagerne.










    2 kommentarer:

    1. Oh my gosh, dem må jeg lave! *-*

      http://aiasperspectiveoneverything.blogspot.dk/

      SvarSlet
    2. De smager også super godt 😊

      SvarSlet